Domaine Thomas Morey – Beaune 1. cru “Les Gréves” 2018
kr. 335,00
Ikke på lager
Så er den anmelderroste årgang 2018 landet på lageret.
Vinene fra Domaine Thomas Morey er blevet ret populære blandt mine kunder, der hurtigt opdagede det høje kvalitetsniveau til de yderst attraktive priser.
Denne Beaune Gréves er fuldstændig magisk med oceaner af mørk rød frugt – forførende og uhyre velsmagende.
Læs mere om vinen og Domaine Thomas Morey nedenfor.
Download den samlede præsentation af vinen HER (PDF-dokument).
De røde vine fra Beaune er klart undervurderet. Det betyder at, der stadig er rigtig gode vin at finde, hvor man virkelig får meget høj kvalitet for pengene.
Marken Les Gréves er 1. cru og dækker hele 31.33 hektar, hvilket gør den til den største 1. cru mark i Beaune appellationen. Thomas Morey ejer blot 0,4 hektar, og det giver en årlig produktion på omkring 2.000 flasker. Vinstokkene på husets mark er mellem 30 og 40 år gamle.
Vinene fra Beaune Gréves er oftest dybe i farven med masser af ren frugt. Denne udgave er ingen undtagelse og er uhyre velkomponeret.
Thomas Morey er 10. generation i en familie, der har rødder helt tilbage til midten af den 17’ende århundrede. Dette Domaine er beliggende i Chassagne-Montrachet, der nok er bedst kendt for deres fyldig og flotte hvide Chardonnay vine.
Domainet ejer i dag 13 hektarer, der er fordelt over 7 byer fra Beaune og sydpå ned til Maranges. Den overvejende del af deres marker er beplantet med Chardonnay (9 hektarer) og resten naturligvis med den røde Pinot Noir (4 hektarer). Thomas Morey er særligt anerkendt for hans utrolig høje kvalitet af hans hvide vine, men hans røde vine viser tydeligt, at det er en ung mand, der ved hvad han vil, og hvad han har med at gøre. Der er intet i hans produktion, der er overladt til tilfældigheder, og der er hele vejen igennem styr og struktur på, hvad der foretages.
Han har over de senere år reduceret brugen af nye fade – han vil lade frugten tale. Og hans vinen bærer tydeligt præg af at kun ca. 15% af hans fade er helt nye. Det giver nogle fyldige vine, hvor frugten er dominerende, og hvor syre og tanniner er flot integreret i hans vine. De er forførende og velegnet til mad såvel som pre-dinner glas.
De laver omkring 50.000 flasker om året, og jeg er stolt af, at kunne præsentere dem i mit sortiment!
Se hele præsentationen af Domaine Thomas Morey HER.
- 90p af Allen Meadows (Bourghound) – April 2020
Vinen i glasset
En flot og indbydende rubinrød farve i glasset. Man forventer nok en lidt mørkere farve på grund af både terroir og årgang.
Duften
En vidunderlig duft med masser af unge røde bær. Kirsebær, solbær og lidt søde ribs. Dertil dejlige let krydrede elementer samt lakridsrod, let røget bacon, mørk chokolade og hyben. Spændende og velduftende.
Smagen
Vinen har en skøn og imødekommende teksttur med god fylde. Den er behagelig i munden med dens fløjlsbøde profil. Frugten har marken dejlig let cremede struktur. Den har en dejlig let brændende og næsten maltagtig alkoholprofil, der vidner og et højt koncentrationsniveau. Men det er ikke ubehageligt, da det blot giver vinen personlighed og karakter – flot!
Husk endelig 3-4 timer på karaffel inden servering.
Eftersmagen
Eftersmagen er frugt – ren ung og pænt intens frugt. Ingen afstikkere – blot dejlig frugt, der bliver liggende imponerende længe. Rendyrket invitation til endnu en mundfuld – virkelig fristende.
Måske nogle af disse vine også kunne have din interesse?