Michel Loirot – Brut Cuvée Patrimony NV

kr. 250,00

Ikke på lager

Kategorier: , Tag:

Champagne Apollonis som de nu kalder huset laver mesterlig Champagne.

Den anerkendte amerikanske Champagneekspert Peter Liem har dette Champagnehus med i sin bog “Champagne – The essential guide to the wines, produceres and the terrois of the iconic region”. Champagne Apollonis er i den grad kommet på verdenskortet – aldeles velfortjent!

Læs mere om Michel Loirot og vinen nedenfor.

Download den samlede præsentation af vinen HER (PDF-dokument).

Navngivet som en hyldest til Michel Loriots far.

Med skønne citrus aromaer, der primært stammer fra Pinot Meunier, er den frisk og rig i duften. Igen en stram ryggrad fra Chardonnay andelen, der bringer den flotte frugt i harmoni og balance.

Den er en blanding af Champagne fra årgangene 2013 og 2014, og er derfor også ung og frisk i dens udtryk. Igen en Champagne der er yderst velegnet til fiskeretter.

En Champagne med karakter og personlighed – præcis som vi vil have det!

Dosage: 9 gram/liter.

Huset drives i dag af noget, der faktisk ligner 11. generation af growers i Champagne. Martine & Michel Loirot er sammen med deres datter og svigersøn stammen i dette familieforetagende, der i dag dyrker ca. 7 ha. marker primært i og omkring Festigny i Marne området. Disse besiddelser består i dag af ca. 20 plots, hvoraf det mindste kun er på størrelse på med en dansk parcelhusgrund på 0,1 ha. (1.000 m2). De laver 40.000-50.000 flasker Champagne om året, og lagrer kun i gammeldags tanke, og benytter slet ikke nogen form for fadlagring. Området er mest Pinot Meunier område, og deres marker er da også tilplantet med ca. 75% Pinot Meunier. Dertil kommer ca. 23% Chardonnay og kun omkring 2% Pinot Noir.

De laver egentlig Champagne på god gammeldags vis. Men på et punkt adskiller de sig ganske markant. De “opfostrer” deres vin til musik! I modningssæsonen spiller de simpelthen musik for deres vinranker, og flaskerne, der typisk ligge 2-10 år i kælderen, får også musik i alle døgnets 24 timer. Og det er naturligvis særligt selekteret musik, der efter sigende har beviselig positiv indflydelse på slutresultatet, der skulle blive markant bedre. Eksempelvis er det Beethoven’s Pastoral Symphony, der spilles under gæringen i flasken, der står på i næsten to måneder. En uhyre dedikeret, passioneret og måske lidt excentriske familie der laver forrygende Champagne. Deres vine er knivskarpe med en forførende syre og flot frugt. Musikkens skyld – hvem ved – døm selv – de smager ganske fantastisk!

Se hele præsentationen af Champagne Michel Loirot HER.

70% Pinot Meunier & 30% Chardonnay

Vinen i glasset
Uhyre smuk i glasset med små perlende bobler.

Duften
Duften er intens med tropiske toner akkompagneret af honning og mandariner. Den er frisk og intens, og dufter virkelig dejligt.

Smagen
En behagelig, rig og harmonisk smag. En flot balance mellem den røde og den hvide drue, hvor syren spiller en meget vigtig rolle – flot harmoni. Syren er markant, men på ingen mådedominerende. Den er nærmest helt perfekt!

Bobler er meget behagelige i munden, og efterlader indtrykket af en særdeles elegant Champagne.

Man fornemmer slet ikke det store indhold af Pinot Meunier, da den vinen er uhyre rank og præcis i sin struktur.

Eftersmagen
En vidunderlig eftersmag med toner af honningmeloner, modne appelsiner og søde rosiner.
Den slutter lige med et lille syrebid – på den gode måde – med et signal om, at måske godt lige vil gemmes et par år.

Måske nogle af disse vine også kunne have din interesse?

Er du over 18 år? Denne hjemmeside indeholder varer, der ikke er tilladt at sælge til personer under 18 år. Bekræft venligst at du er over 18 år - tak.
Indkøbskurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0