Michel Loirot – Extra-Brut Monodie Meunier Vieilles Vignes 2010
kr. 450,00
Ikke på lager
Så er efterfølgeren tilden mesterlige årgang 2008 endelig kommet på lager.
Champagne Apollonis som de nu kalder huset laver mesterlig Champagne.
Den anerkendte amerikanske Champagneekspert Peter Liem har dette Champagnehus med i sin bog “Champagne – The essential guide to the wines, produceres and the terrois of the iconic region”. Champagne Apollonis er i den grad kommet på verdenskortet – aldeles velfortjent!
Denne Cuvee er døbt Monodie. Èn drue (100% Pinot Meunier), én årgang og én mark. Marken med sydvendt placering kaldet “l’Arpent”
En helt unik Champagne, hvor druerne stammer fra vinranker plantet helt tilbage i 1942 af Henry Loirot – Michels far.
De anbefaler den sammen med ost som eksempelvis Parmesan, eller med hummer!
Læs mere om Michel Loirot og vinen nedenfor.
Download den samlede præsentation af vinen HER (PDF-dokument).
100% Pinot Meunier fra vinranker plantet tilbage i 1942! Altså næsten 80 år gamle her i 2021.
Næsten 10 år på bærmen (gærresterne).
Dosage: 5 g/l.
Huset drives i dag af noget, der faktisk ligner 11. generation af growers i Champagne. Martine & Michel Loirot er sammen med deres datter og svigersøn stammen i dette familieforetagende, der i dag dyrker ca. 7 ha. marker primært i og omkring Festigny i Marne området. Disse besiddelser består i dag af ca. 20 plots, hvoraf det mindste kun er på størrelse på med en dansk parcelhusgrund på 0,1 ha. (1.000 m2). De laver 40.000-50.000 flasker Champagne om året, og lagrer kun i gammeldags tanke, og benytter slet ikke nogen form for fadlagring. Området er mest Pinot Meunier område, og deres marker er da også tilplantet med ca. 75% Pinot Meunier. Dertil kommer ca. 23% Chardonnay og kun omkring 2% Pinot Noir.
De laver egentlig Champagne på god gammeldags vis. Men på et punkt adskiller de sig ganske markant. De “opfostrer” deres vin til musik! I modningssæsonen spiller de simpelthen musik for deres vinranker, og flaskerne, der typisk ligge 2-10 år i kælderen, får også musik i alle døgnets 24 timer. Og det er naturligvis særligt selekteret musik, der efter sigende har beviselig positiv indflydelse på slutresultatet, der skulle blive markant bedre. Eksempelvis er det Beethoven’s Pastoral Symphony, der spilles under gæringen i flasken, der står på i næsten to måneder. En uhyre dedikeret, passioneret og måske lidt excentriske familie der laver forrygende Champagne. Deres vine er knivskarpe med en forførende syre og flot frugt. Musikkens skyld – hvem ved – døm selv – de smager ganske fantastisk!
Se hele præsentationen af Champagne Michel Loirot HER.
–
Vinen i glasset
Fine små bobler i glasset og farve som flydende guld – smukt.
Duften
En dejlig frisk og lidt diskret duft. Men dejlige toner fra lime, honningmelon, smør, te, hasselnød og et strejf af vingummi.
Smagen
En dejlig fyldig mousse. Frugten er ren og med flot koncentration. Let cremet og let sødlig, men i flot samspil med den spillende syre. Den er i uhyre flot balance, og gør vinen nem at nyde. Men der er masser af gemmepotentiale i den, men er meget nem at holde af nu.
Blændende til eksempelvis sushi, skaldyr og sågar ostebordet.
Eftersmagen
Først fornemmes den ranke syre. Så kommer en let bitterhed, hvorefter frugten tager over. Den ligger meget længe – ikke markant – men blot med en dejlig let sødlig fornemmelse i munden. Lækkert.
Måske nogle af disse vine også kunne have din interesse?