Weingut Krämer – Riesling STRAIGHT Trocken 2019
kr. 100,00
Ikke på lager
Så er der skøn Riesling i sortimentet.
Weingut Krämer er beliggende i Rheinhessen og laver klassiske, ranke, friske og lækre Riesling. Jeg har længe ledt efter en producent, hvor man virkelig får høj kvalitet til prisen, og synes i al beskedenhed at det med Krämer er lykkedes.
En frugtrig, rank, frisk Riesling med citrus, grape toner og let grønne urter. En smag med kant og karakter og klassisk Riesling med flot syre.
Her hans “basis” Riesling til knivskarp pris. Du får meget vin for pengene her.
Læs mere om vinen og Weingut Krämer nedenfor.
Download den samlede præsentation af vinen HER (PDF-dokument).
Denne basis Riesling er lavet på druer fra markerne omkring Wissberg og Uffhofer. Alt er håndplukket.
Gæringen er sket på ståltanke, og den efterfølgende lagring er sket med 85% på ståltanke og 15% på egetræsfade.
En flot rank Riesling med friskhed, mineralitet og lidt tropiske noter fra bl.a. fersken og citrus.
Udbytte ca. 75 hl/ha.
Restsukker: 5,5 g / l.
Alkohol: 12,5% vol.
Tobias Krämer har været ansvarlig for familiens vingård siden 2013. De ejer ca. 19 hektar og har en årligt samlet produktion på omkring 80.000 flasker. faktisk en ret lille producent efter tyske forhold.
I 2011 blev Tobias hædret som en af de bedste unge vinproducenter af landmandsforeningen Deutschen Bauernverband. Så det er ikke helt tilfældigt af flere og flere opdager disse vine.
De fleste af vingårdens marker er beliggende omkring Wissberg – det hvide bjerg. Okayt – bjerg er måske så meget sagt, da det kun rejser sig ca. 270 meter. Men det er alligevel nok til at være et kendetegn for området. Markerne på og omkring Wissberg er meget rig på hvid kalksten, hvilket naturligvis har været med til at navngive “bjerget”. Og det afspejles i den grad i de flotte vine, der er friske, ranke og udpræget mineralske.
De bedste marker i familiens besiddelse er Uffhofener La Roche, Gau-Weinheimer Kaisergarten og Wissberg. Og særligt Wissberg danner basis for de vine der ikke er enkeltmarks vine.
Tobias er en ambitiøs herre, der ved hvad han vil. I alt hvad han foretager sig, er han omhyggelig og professionel. Produktionen er klassisk og gæringen foregår på ståltanke. Og kombineret med terroir fra Wissberg giver det friske, ranke og balancerede vine. Hans kærlighed og fokus er på de tørre vine, så hans sortiment er naturligvis præget heraf.
Se præsentationen af Weingut Krämer HER.
–
Vinen i glasset
En flot lys guldgylden farve i glasset.
Duften
En dejlig frisk og ren duft. Masser af ren frugt. God kompleksitet i duften krydret med let mineralitet. Mange forskellige noter med bl.a. let citrus med snert af lime, lidt ananas, let tone af urter, fersken og lige et strejf af grape. meget indsmigrende og velduftende.
Smagen
Igen er den rene frugt i centrum. Vinen er mellem fyldig og er en rank og frisk Riesling. Frugten dominerer og syren er ganske markant, og er med til at give vinen friskhed og gøre den rank. Fin kompleksitet og ganske god koncentration – nem at drikke og meget velsmagende. Vil gå fremragende til laks eller andre lidt fede fiskeretter.
Eftersmagen
En ret imponerende lang eftersmag. Den begynder med dejligt bid af den markante syre for så at blive afløst af god let sødlig frugt. Mineraliteten sætter ind til sidst og giver vinen en flot afslutning.
Måske nogle af disse vine også kunne have din interesse?