Champagne (Frankrig)
Champagne – den magiske vin
Champagne er et kæmpe vinområde, der i alt dækker ca. 34.000 hektar! Det er spredt udover et kæmpe område af Frankrig, og der er over et par hundrede kilometer fra top til bund. Der dyrkes druer på ca. 280.000 forskellige vinmarker, så det er et kæmpe område at have overblik over.
I Champagne er det ikke den enkelte mark eller producent, der er klassificeret, men derimod den enkelte by. Der er 17 byer, som kan prale af, at være Grand Cru byer. Det betyder så, at markerne i disse byer kan kalde sig Grand Cru marker. Der er 43 Premier Cru byer, og igen her kan markerne, der ligger i disse byer, kalde sig 1. cru marker.
Der produceres ca. 320 millioner flasker Champagne om året!
Der dyrkes Chardonnay, Pinot Noir og Pinot Meunier i Champagne, og nogle gange anvendes kun én af druerne, mens der andre gange anvendes to eller tre af druerne – alt er så at sige tilladt ift. at blande disse tre druesorter.
Mine Champagne producenter
– Cailles-Lemaire (Damery – Vallé de la Marne)
– Corbon (Avize – Côte des Blancs)
– Gosset-Brabrant (Ay – Vallé de la Marne)
– Hervé Dubois (Avize – Côte des Blancs)
– Lamiable (Tours Sur Marne – Montagne de Reims)
– Philippe Glavier (Cramant – Côte des Blancs)
– Pierré Callot (Avize – Côte des Blancs)
Nogle populære champagner
-
92p
Hervé Dubois – Brut Reserve Blanc de Blancs Grand Cru NV
kr. 295,00 -
92p
Hervé Dubois – Brut Reserve Blanc de Blancs Grand Cru NV i MAGNUM
kr. 645,00 -
Hervé Dubois – Brut Tradition NV
kr. 275,00 -
Tilbud
Introduktionskasse Champagne Hervé Dubois (6 fl.)
Original price was: kr. 1.938,00.kr. 1.700,00Current price is: kr. 1.700,00. -
Hervé Dubois – Rosé Grand Cru NV
kr. 295,00 -
Corbon – Absolutement Brut NV
kr. 395,00
Champagne oser af historie
Champagne distriktet har gået så grueligt meget igennem i forbindelse med krige de seneste par århundrede. Men hver gang har den lokale befolkning rejst sig, og kæmpet endnu hårdere for at bevare vinmarker, vine og kultur i området. Der er derfor megen historie og mystik forbundet med området, og mousseerende vin har i sig selv har fået en helt særlig plads i både historien og i vinens verden.
Champagne er en helt unik drik, der bør være os alle forundt! Der er ingen drik der på en og samme tid rummer historie, romantik og nydelse som Champagne, og et væld af personligheder er for evigt knyttet til Champagne og dets historie. Hven husker ikke Winston Churchill, der tilsyneladende drak Champagne morgen, middag og aften, og som sågar har fået en Champagne opkaldt efter sig. Og hvem har ikke set James Bond bestille sin helt egen favorit af Bollinger! En tur op ad Avenue de Champagne i Epernay er en tur gennem historien med nogle af Champagne ældste Champagne-huse side om side i denne berømte gade.
Men måske et af de mest berømte citater stammer fra selveste Lily Bollinger, der tilbage i 1961 under lanceringen af Bollinger RD 1952 blev spurgt, hvornår hun selv drak Champagne. Dette var hendes svar:
“I drink it when I’m happy and when I’m sad.
Sometimes I drink it when I’m alone.
When I have company I consider it obligatory.
I trifle with it if I’m not hungry and drink it when I am.
Otherwise, I never touch it – unless I’m thirsty.”
Altså kan vi nyde et glas Champagne uanset tid og sted med god samvittighed! Det er i sandhed et af livets små mirakler!
Typer af Champagne
Og så lige lidt om Champagne og de forskellige tørheds-prædikater. Det kan være lidt svært at finde ud af, når en sec Champagne faktisk er uhyre sød. Grænseværdierne for, hvornår man betegner en Champagne Brut, Extra Brut etc. er følgende:
- Brut Natural/Brut Zéro/Brut Nature – under 3 gram sukker pr. liter
- Extra Brut – under 6 gram sukker pr. liter
- Brut – under 12 gram sukker pr. liter
- Extra Sec/Extra Dry – mellem 12 og 17 gram sukker pr. liter
- Sec – mellem 17 og 35 gram sukker pr. liter
- Demi-Sec – mellem 33 og 50 gram sukker pr. liter
- Doux – mere end 50 gram sukker pr. liter