Agricola Le Miccine fra Chianti i Toscana

Le Miccine leverer skønne rene Chianti vine

En fuldstændig vidunderlig vingård der er mere end 300 år gammel. Med billedskøn beliggenhed lige udenfor Gaiole in Chianti. Tidligere fungerede stedet som en vejstation for rejsende og deres æsler fra Siena til Florence. Navnet Le Miccine betyder på den lokale dialekt ”små hunæsler”.

Ejendommen ligger på en bakke omgivet af skov. Paula beskriver det som ”en kølig lomme”, og faktisk er deres ejendom ikke det ”klassiske” varme Toscana, og de har ret let ved at bevare friskheden i deres druer. Det skinner i den grad igennem i deres skønne vine.

Jeg er så stolt af, at kunne introducere Le Miccine til Danmark!

Vinene jeg tilbyder fra Le Miccine

En fantastisk historie

Paula har rødder i både Canada, Skotland og naturligvis Italien. Hun har en masteruddannelse indenfor ønologi, men havde svært ved at finde drømmejobbet i Toscana efter afslutningen på hendes uddannelse. Hun kunne få job i administrationen eller salg, men de stædige og lidt konservative vinbønder i Toscana ville ikke lukke hende ind i produktionen.

Hvad gør man så? Tjaa – man laver en forretningsplan og går en tur i banken. Og så går man ellers på jagt efter “sit eget job”. Det var ikke hendes plan at blive selvstændig, men tvunget af omstændighederne endte hun efter et utal af besøg, at byde på den charmerende vingård Le Miccine. Hun var faktisk overrasket over, at de daværende ejere sagde ja, men 20 minutter efter hendes tilbud havde de accepteret, og hun var nu vinbonde i Toscana.

 

En klar vision

Hun vidste godt hvad hun ville. Hun ønskede at lave rene og ærlige Chianti vine, der respekterer det lokale terroir. Og når man smager vinene, så forstår man til fulde, hvad hun prøver at opnå.

Vingården er omgivet af deres 7 hektar vinmarker, der er beplantet med druerne Sangiovese, Merlot (ca. 0,5 hektar), Malvasia Nera og Colorino. De producerer blot 6 forskellige vine. Fire røde, én hvid og én Rosé. Alt arbejde naturligvis med håndkraft.

Det var i 2010 hun overtog vingården, og den første beslutning var, at pille Merlot ud af deres Chianti Classico. Et klogt træk – deres Chianti Classico er nu så rank og frisk!

Produktionen er lille. 25.000 – 30.000 flasker om året, hvoraf deres Chianti Classico DOGC udgør ca. 60%. Al gæring foregår i ståltanke. Lagring altid i egetræsfade, hvor hun i dag anvender de store Botti på 5.000 liter, samt de mindre fade på 350 liter.

Og så er de i øvrigt 100% certificeret økologisk!

 

Test dem selv – prøv en introduktionskasse

Få et indtryk af kvalitetsniveauet og stilen hos Le Miccine ved at bestille introduktionskassen med 6 flasker af deres vine til kun kr. 1.150,- inkl. moms. Bestil HER.

Stemningsbilleder fra producenten Le Miccine

Botti til deres Chianti Classico

Markerne omkranser vingården

Fantastisk beliggenhed

Paula – Den stolte ejer

Er du over 18 år? Denne hjemmeside indeholder varer, der ikke er tilladt at sælge til personer under 18 år. Bekræft venligst at du er over 18 år - tak.
Indkøbskurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0